Ledige jobs
display:none
Formand til større anlægsprojekter
Formand til større anlægsprojekter
Vi har vundet en større anlægsentreprise vest for Herning, som forventes at løbe over de kommende ca. 2 år, og søger derfor en erfaren formand til vores organisation.
Stillingen er fast og ikke begrænset til den aktuelle entreprise. Efterfølgende vil arbejdsområdet som udgangspunkt være i Jylland og typisk inden for ca. 1 times kørsel fra Herning.
Jobbet
Som formand får du en central rolle i den daglige udførelse på byggepladsen.
Du bliver en af flere formænd på entreprisen og skal derfor kunne samarbejde tæt med de øvrige formænd, byggeledelsen og resten af projektorganisationen.
Det er vigtigt, at du både kan tage ansvar for dit eget område og samtidig have blik for helheden og de grænseflader, der er mellem de forskellige arbejdsområder.
Du skal sammen med bygge- og projektledelsen sikre, at arbejdet udføres effektivt, til tiden og i den krævede kvalitet.
Du vil blandt andet få ansvar for:
- Daglig ledelse og koordinering af medarbejdere og maskiner på pladsen
- Planlægning af de kommende arbejdsopgaver og sikring af en god fremdrift
- Samarbejde og koordinering med de øvrige formænd på entreprisen
- At arbejdet udføres effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten
- At relevante tolerancer og krav fra blandt andet AAB’er, SAB’er og projektmateriale overholdes
- Løbende koordinering med byggeledelse, landmåling, kvalitetssikring og øvrige fag
- Håndtering af de praktiske udfordringer, der naturligt opstår på større anlægsprojekter
- At medarbejderne ved, hvad der skal udføres, og hvilke krav der gælder
- At bidrage til en arbejdsplads med god stemning, engagement og ansvarlighed.
Din profil
Vi forventer, at du har erfaring som formand eller fra en tilsvarende ledende rolle på større anlægsentrepriser.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra projekter med Vejdirektoratet som bygherre og dermed kender arbejdsgangene og kravene på større VD-entrepriser.
Du behøver ikke kunne alle AAB’er udenad, men du skal have et godt indblik i de relevante krav og tolerancer og forstå betydningen af, at arbejdet bliver udført korrekt første gang.
Du er typen, der både har fokus på produktion og kvalitet. Du kan holde tempo på pladsen og samtidig reagere, hvis noget ikke udføres efter projektet eller de gældende krav.
Som person forestiller vi os, at du:
- Er energisk, positiv og løsningsorienteret
- Kan motivere medarbejderne og få folk til at arbejde i samme retning
- Er god til at samarbejde og koordinere med andre formænd og ledelsen
- Tør tage ansvar og træffe beslutninger i den daglige drift
- Har blik for effektivitet, maskinudnyttelse og fremdrift og samtidig har respekt for kvalitet, tolerancer og dokumentationskrav
- Kommunikerer klart og ordentligt med både medarbejdere, byggeledelse, tilsyn og øvrige samarbejdspartnere
- Trives med en hverdag, hvor planerne nogle gange skal justeres hurtigt
Vi tilbyder
- En fast stilling i en solid entreprenørvirksomhed
- En central rolle på en større anlægsentreprise vest for Herning de kommende ca. 2 år
- Stor indflydelse på den praktiske planlægning og udførelse
- En flad organisation med kort vej til beslutningerne
- Et uformelt arbejdsmiljø med stor frihed under ansvar
- Lønpakke efter kvalifikationer
- Mulighed for firmabil
- Fleksibelt opstartstidspunkt.
Ansøgning og information
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Bjarke Frandsen på tlf.: 40 26 81 30
Send din ansøgning og CV til bf@ke-as.dk, mærket ”Formand” i emnefeltet.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Der afholdes samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Uopfordret ansøgning
Uopfordret ansøgning
Hos os er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning, eller give os et kald.
Er du engageret, motiveret og mener, at du kan bidrage til vores virksomhed, hører vi gerne fra dig.
Send din ansøgning samt CV til: kontor@ke-as.dk eller ring til Bjarke på tlf.: 40 26 81 30
Vi gennemgår alle henvendelser løbende og kontakter dig, hvis vi får en ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Job hos Kølkær Entreprenør
Hos os bliver du en del af et stærkt hold, hvor vi tror på, at frihed og ansvar hænger sammen.
Hos os står du aldrig alene – sparring med kolleger og ledelse er en naturlig del af hverdagen, uden unødigt bureaukrati.
Vi lægger vægt på ordentlighed, høj faglighed og langvarige relationer til både kunder og medarbejdere.
Send os en uopfordret ansøgning
Er du interesseret i at blive en del af vores team?
Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning og dit CV til: kontor@ke-as.dk
Vi gennemgår alle henvendelser og kontakter dig, hvis vi får en stilling, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til job hos Kølkær entreprenør, så er du velkommen til at bruge vores kontakt formular.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Job
Har du spørgsmål til et ledigt job, eller bare generelt job hos Kølkær Entreprenør,
kan du kontakte os her, så vender vi tilbage.

